Topnyhed: Forsvarsminister Nick Hækkerup åbner Databeskyttelsesdagen 2012

Forsvarsminister Nick Hækkerup har sagt ja til på regeringens vegne at åbne konferencen på Christiansborg 27. januar 2012.

Organisations- og programkomiteen er selvklart begejstret for, at regeringen lader sig repræsentere og at forsvarsministeren vil holde konferencens åbningstale. Komiteen tager det som udtryk for, at regeringen prioriterer borgerens databeskyttelse og privatlivets fred højt og at  brugerne skal kunne være trygge, når de bevæger sig rundt på internettet.  Ministerens tilstedeværelse vil uden tvivl kaste ekstra glans over og skabe yderligere opmærksomhed omkring arrangementet.

Under Forsvarsministeriets ressortområde hører den statslige it-beredskabsenhed GovCERT (Computer Emergency Response Team), der medvirker til, at der i staten er overblik over trusler og sårbarheder i tjenester, net og systemer relateret til internettet og bl.a. bidrager til at skabe et overblik over de risici, som internetanvendelsen medfører for staten og dermed sikrer, at staten kan reagere koordineret på trusler mod informationssikkerheden og  hurtigere imødegå konsekvenserne af elektroniske angreb.

Informationssikkerhed (beredskab, drift, infrastruktur  mm.) kan til forskel fra kvalitativ sikkerhed defineres som fraværet af en række uhensigtsmæssige sårbarheder og trusler baseret på kriterier som integritet, tilgængelighed, fortrolighed og uafviselighed (såkaldt negativ teknisk sikkerhed). Privacy (herunder persondatabeskyttelse) vil  i forbindelse med den digitale behandling af oplysninger også være et spørgsmål om at identificere, vurdere, begrænse samt håndtere konkrete risici. Databeskyttelse er både informationssikkerhed og privacy og dermed indbyrdes forbundet med hinanden. Det kan billledlig talt  beskrives på den måde, at sikkerhed er den forseglede konvolut, mens privacy er en vellykket levering af konvoluttens indhold.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: