Databeskyttelsesdagens prisvinder 2015

Databeskyttelsesdagen på Christiansborg blev indledt onsdag morgen med at Bertel Haarder overrakte den ærefulde danske pris for databeskyttelse.

Prisen gives for initiativer, der f.eks. har sat gang i den generelle sikkerhedsdebat, skabt opmærksomhed om databeskyttelse eller muliggjort eller inspireret til en bedre beskyttelse af personlige oplysninger.

Blandt et bredt felt af kandidater er fundet tre finalister, som en prisjury har voteret blandt, for at finde den endelige vinder af Databeskyttelsesdagens Pris 2015.

”De tre finalister har på hver sin måde sat deres tydelige aftryk i den vigtige sikkerhedsdebat, og har alle været med til at styrke danskernes opmærksomhed på databeskyttelse,” siger juryens formand, Ian Erdmann, tidligere Corporate Information Security Officer hos H. Lundbeck A/S.

De tre finalister fik følgende ord med på vejen fra juryen:

·         Rasmus Theede, KMD – ”for med stor fagindsigt, at kommunikere it-sikkerhed ud i et letforståeligt sprog.” Rasmus er direktør for kvalitet og sikkerhed i KMD, medlem af IT-Branchens it-sikkerhedsudvalg og næstformand i Rådet for Digital Sikkerhed.

·         Google – ”for indsatsen med at bringe databeskyttelse ud til ikke-tekniske masser.” Google tilbyder borgere og virksomheder adgang til krypteret kommunikation via e-mail og mobile enheder og et betjeningspanel, der giver brugeren overblik og kontrol over deres data”

·         Anders Kjærulf, Radio24syv – ”for i en årrække, uge efter uge i radioen med programmet ”Aflyttet” at dække emner om databeskyttelse og overvågning.”

Og vinderen er….
Vinderen af Databeskyttelsesdagens Pris 2015 er Anders Kjærulff, Radio 24syv, for programmet Aflyttet.

”Anders Kjærulff har vedholdende bidraget til oplysning om databeskyttelse og sikkerhed fra mange forskellige vinkler igennem sine programmer. Den indsats skal belønnes – og så vil det jo være fint hvis programmet Aflyttet fik en mere bred eksponering og flere fik øje på denne lille perle” fortæller Ian Erdmann.

På en delt andenplads kom IT-virksomheden Google samt IT-sikkerhedseksperten Rasmus Theede fra KMD.

”Prisjuryen takker for de mange indstillede kandidater til Databeskyttelsesdagens pris. Vi håber vinderen Anders Kjærulf fra Radio 24syv, og finalisterne Google samt Rasmus Theede fra KMD vil inspirere privatpersoner, virksomheder, politikere og journalister til at arbejde målrettet og seriøst med databeskyttelse også fremover.” fortæller Ian Erdmann.

Se mere om prisen her

Databeskyttelsesdagen blev afholdt d. 28/1 på Christiansborg med deltagelse af politikere og flere hundrede eksperter fra myndigheder og virksomheder, med fælles interesse i at debattere databeskyttelses udfordringer og muligheder. Databeskyttelsesdagen er tilknyttet Europarådets internationale databeskyttelsesdag, som et dansk opmærksomhedsskabende tiltag, stiftet i 2011 på initiativ af en kreds af organisationer og interessenter, der uden partipolitisk tilknytning og uafhængig af specifikke myndigheds- og erhvervsinteresser har til formål at bane vejen for en bedre databeskyttelse i Danmark.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: