Lokation 2012

Landstingssalen på Christiansborg Slot, der blev opført og indrettet til Landstinget og taget i 1918, danner en smuk og historisk ramme for konferencen. Landstinget var frem til grundlovsændringen i 1953 det ene af de to kamre, der udgjorde det danske parlament, ”Rigsdagen”. Det andet kammer var Folketinget. Landstingssalen er placeret ud mod ridebanen, modsat Folketingssalen. Salen er holdt helt i hvidt og står i skarp kontrast til Folketingssalens tunge egetræsvægge. I dag bruges Landstingssalen primært til større møder og konferencer for partiforeninger og andre institutioner med tilknytning til det politiske liv.

Foran Landstingssalen hænger 14 portrætter af Danmarks tidligere statsministre fra Thorvald Stauning, der blev statsminister i 1924, til Poul Nyrup Rasmussen, der var statsminister 1993-2001. En statsministers portræt bliver først hængt op, når vedkommende ikke længere kan komme på tale til posten, f.eks. hvis han eller hun forlader dansk politik eller træder tilbage som formand for sit parti. Statsministrene har selv valgt portrætkunstneren, og derfor er de 14 portrætter meget forskellige i deres stilarter.

Landstingssalen kan normalt  rumme op til 150 personer. I henhold til aftale med Folketingets Arrangementsteam kan Landstingssalen ved en omplacering af stole og borde imidlertid for databeskyttelsesdagens konference rumme op til 190 deltagere.

Bemærk:  Konferencen er tidligere annonceret til at blive afviklet i Fællessalen på Christiansborg Slot.

Adgang til Christiansborg Slot skal ske via besøgsindgangen, der er placeret til højre for hovedindgangen til Christiansborg Slot i Rigsdagsgården ( nr. 5 på kortet over Slotsholmen). På grund af sikkerhedstjek, der gennemføres som en scanning ligesom i lufthavnen ved besøgsindgangen, tilrådes det at komme i god tid.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: