Lokation

Børssalen.jpg

Konferencens afvikles i den prægtige børssal i børsbygningen.

Praktisk information

Børsen ligger på Slotsholmen i København. Se beliggenheden her. Adgang til børssalen sker via indgangen under tårnet i Slotsholmsgade. Som kørestolsbruger bedes man venligst kontakte sekretariatet, som vil sørge for adgang via børsrampen. Ved indgangen til biblioteket på 1. sal er der indregistrering og udlevering af navneskilt. I stedet for en traditionel biografopstilling af stole placerer man sig ved et af de runde borde. Hermed lægges der op til en bedre dialog mellem deltagerne. Salen kan på denne måde rumme op til 250 deltagere.

Biblioteket benyttes under de to indlagte pauser samt når morgenkomplet og frokosten skal indtages. I den ene side af biblioteket vil der også være en udstilling, hvor  sponsorerne vil få lejlighed til at præsentere deres produkter og tjenesteydelser.

Lidt om børsbygningens historie

Børsen er opført i perioden 1619-1624 af brødrene Lorenz og Hans van Steenwinkel d. y., men Christian IV tog selv aktivt del i arbejdet. Tårnet med det særprægede dragespir tilskrives bl.a. kongen samt kvistene mod kanalsiden. Kvistene mod Slotsholmsgade tilføjedes først i 1880´erne.

Børsbygningen er uden tvivl Københavns mest enestående bygningsværk og det smukkeste eksempel på den nederlandske renaisssancestil.

Den smukke gavl har en sort tavle, hvorpå der med guldbogstaver på latin står følgende:

“Den almægtige og treenige Gud Fader, Søn og Helligånd, som ved sønnen jesu kristi bestandige mellemkomst giver sin velsignelse og som beskytter handel og alt hæderligt Erhverv, han give, at dette må blive til held og lykke for det danske rige, stat og folk.

Christian den Fjerde,

den mægtige konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, fædrelandets udmærkede fader, den lykkelige forvalter af statens ejendom, har til prisværdigt forbillede for store konger og i alvorlig iver for at forøge sine lande med rige handelssteder grundlagt den danske børs, som du ser her, ikke til Mercurs og Lavernas hemmelige kunster, men først og fremmest til Guds ære dernæst til indbringende brug for købere og sælgere.

År efter kristi fødsel 1624.”

Kan dansk handels centrum den dag i dag ønske sig en mere prægtig lykønskning ?

Christian V udsteder i 1681 den Kongelige Børs Ordonnance, hvoraf det fremgår, at børsen skal være daglig forsamlingsplads for købmænd, mæglere og skippere og andre, der på en eller anden måde har med handel eller skibsfart at gøre.

I bogen København By og Erhverv gennem 500 år fra 1948 beskrives datidens daglige børsbillede således: “Broget har det været i børsens første dage med kramboderne i kælderen, duftende af tjære, hør, hamp og sild, og et malerisk skue har det været i den øverste etage, hvor de finere varer var udstillede til salg. Allehånde kulørte stoffer, nipsgenstande og Nürnbergkram. Selve klædedragten må have sat en egen kolorit på børslivet, når datidens grosserere eller groshandlere, som det hed, optrådte med paryk og kårde, trekantet hat, kulørt frakke med kniplinger, brokades vest, fløjelsbukser og hvide silkestrømper og på benene sorte sko med sølvspænder. Endnu i firserne [1880´erne] var børslivet præget af en vis elegance, når børsherrerne, som mellem sig talte bankdirektørerne, mødte frem i jaket eller diplomatfrakke med skinnende, nystrøgede høje cylinderhatte – “la haute finance”s attribut”.

Der var altså tale om en varebørs og en plads for publikum til at gøre deres indkøb. Først i 1787 indførtes en egentlig kursnotering af værdipapirer på børsen. Denne børshandel foregik indtil 1974 i børsbygningen, hvorefter fondsbørsen flyttede til Nikolaj Plads 6 i den gamle Fonnesbechbygning.

Børsen har igennem tiden gennemgået flere restaureringer. Dragespiret er bl.a. udskiftet i 1775-1777. Først i 19. årh. blev bygningen børs i moderne forstand og ombygget helt til dette formål i 1857 med indretningen af den store børssal. Inden telefonens opfindelse var det almindeligt, at der på børsen dagligt mødtes 5-600 personer for at slutte handler. Derfor er børssalen indrettet med en stor åben sal med plads til mange og samtidig en række dybe vinduesnicher, hvor man kunne trække sig ind til en mere fortrolig samtale. I 2009 blev Kaj Gottlobs lysekroner fra ca. 1940 udskiftet med nye Fil De Fer lamper og i 2014 blev Børssalens 150 år gamle eukalyptusgulv erstattet af et nyt gulv i sildebensmønster med bort og friser af jatobatræ.

Børsen forblev statens ejendom bortset fra perioden 1647-1669, hvor den var i privateje, indtil 1857, da det daværende Grosseerer-Societetet, købte den for 70.000 rigsdaler. Det er interessant at bemærke, at børsen i realiteten var den første bygning, der blev fredet i Danmark. Kong Frederik 7 havde nemlig indsat den klausul, at ingen ombygninger måtte foretages uden indenrigsministeriets godkendelse. Den første egentlige bygningsfredningslov trådte først i kraft i 1918.

Børsen ejes i dag af Dansk Erhverv, der er en sammenslutning af en række handelsorganisationer efter at først det hæderkronede Grosserer-Societetet i 1987 i forbindelse med en fusion med Provinshandelskammeret  blev til Det Danske Handelskammer.

%d bloggers like this: